Udsatte unge har særligt brug for at skoler, SFOer og klubber husker forældresamarbejdet.
Forældre der er i god kontakt med deres barn, får mulighed for at hjælpe, når det den unge er i problemer.
Unge i dag er udfordret, flere og flere får diagnoser. Selvskade, angst og skolefravær er nogle af de symptomer, der dukker op. I udsatte boligområder er særligt drenge i risiko for at ende i en kriminel løbebane. Generelt beskrives unge som værende i mistrivsel. I dette perspektiv er det væsentligt også at se på forældrene ikke som årsagen til mistrivslen, men i stedet som dem, der i samarbejde med andre voksne omkring de unge, kan afhjælpe nogle af problemstillingerne. Forældre vil gerne hjælpes til at kunne hjælpe deres teenagere, men ofte udebliver hjælpen.
Fortrolighed mellem ung og forælder
Kontakten mellem unge og deres forældre er afgørende for at unge kan navigere gennem de mange udfordringer og forandringer, de står over for i teenageårene. Derfor er det væsentligt at skoler og klubber ikke slipper samarbejdet med forældrene i misforstået tro på at selvstændigheden bedst trænes ved mindre kommunikation mellem hjem, skole og klub.
Selvstændigheden trænes ved at den unge ses som medskaber og aktør i eget liv, sammen med de betydningsfulde voksne. Et positivt samarbejde mellem forældre, skole og klub kan bidrage til at skabe et stabilt og støttende miljø omkring teenageren.
Udsatte boligområder mere handling mindre snak
Særligt forældresamarbejde mellem ungdomsklubber og udsatte forældre i områder med mange udsatte familier kan være en vigtig faktor i at forebygge risikoadfærd og mistrivsel. Udsatte forældre kan have en række udfordringer i forhold til at opretholde et positivt forhold til deres børn, herunder socioøkonomiske problemer, manglende sprogfærdigheder, sundhedsproblemer, misbrugsproblemer eller konflikter i familien. Disse problemer kan personalet i ungdomsklubber og skoler spille en vigtig rolle i at minimere.
Når personalet opbygger positive relationer til de unge, skabes der mulighed for at forældrene får tillid til personalet. Særligt klubberne kan tilbyde et trygt og støttende miljø, hvor både forældre og børn kan engagere sig i forskellige aktiviteter og opleve succes og mestring sammen. Forældresamarbejde kan tage mange former i en ungdomsklub, herunder arrangementer hvor både unge og forældre deltager, netværkssamarbejde eller individuelle forløb med forældre og unge. Personalet skal i den sammenhæng turde optræde som rollemodeller både for de unge og forældrene. Vi skal fokusere mindre på samtaler med forældre som indsats, når en ung har det svært. Samtalerne ændrer ikke på problemerne, da det ofte bliver ved snakken og ikke skaber nye handlinger. Derfor er det bedre at skabe sammenhænge, hvor de voksne omkring teenagere sammen indgår i fælles aktiviteter, der sigter på at klæde de voksne på til at være gode voksne for teenagere.
Det er samtidig væsentligt at huske på at arrangementer med teenagere og deres forældre skal være meningsfulde, hertil kan Aron Antonovskys teori om "Oplevelse af Sammenhæng" indtænkes. Altså at den måde vi møder forældrene skal være meningsfulde, begribelighed og håndterbare, således at vi ikke skaber mere pres og stress end familierne oplever i forvejen.
Skab dialoger på tværs - mellem forældre og børn gennem aktiviteter
Personalet i skoler og klubber kan være med til at skabe gode dialoger mellem forældre og unge. Et eksempel på at skabe det Antonovsky kalder meningsfuldhed er spillet "Rundt om teenageren", spillet kan benyttes i samarbejdet med forældre i klubber og skoler. Spillet åbner op for dialoger mellem børnene og deres forældre. Eksempelvis oplever jeg at spørgsmålet: "har du være fuld?", som både den unge og forældrene skal svare på, åbner op for en meningsfuld snak.
Det skaber desuden håndterbarhed og begribelighed, når forældre, teenagere og personale er sammen på tværs og spiller "Rundt om teenageren". Forældrene får noget konkret de kan bruge, til at skabe god kommunikation med deres teenager, samtidig får de gennem personalets deltagelse, mulighed for at se, hvordan andre griber kommunikationen an med deres teenager. Dette betyder forældrene oplever det Antonovsky kalder en oplevelse af sammenhæng. De erfarer, at de selv kan tage svære snakke med deres teenagere, og at andre voksne omkring barnet kan det samme. Dette giver desuden transparens, således at forældre og personale ikke opfatter hinanden som modstandere men samarbejdspartnere, der vil det samme.
Andre aktiviteter der kan skaber meningsfuldhed kan være alt fra sport, kreative forløb til ture i skoven, alt sammen noget der skaber mulighed for samhørighed mellem voksne og teenager. Det bliver gennem sådanne arrangementer lettere for forældrene at begribe, hvordan de kan håndtere livet med en teenager. Samtidig får de ideer til aktiviteter, de kan være sammen med de andre voksne omkring teenageren om. Det kan det være væsentligt også at indtænke fysisk nærhed mellem voksne og teenagere.
Teenageren har også brug for berøring
Når børn bliver unge, kommer der en større naturlig afstand mellem barnet og de voksne. Bliver afstanden for stor, mister teenageren en base, han kan vende tilbage til, når det bliver svært. Noget af det jeg opfordrer teenageforældre til, er at huske at kigge deres barn i øjnene hver dag og sørge for at give kram og måske massage på skulderne. Berøring udløser tilknytningshormoner og er derfor vigtigt at huske. Det skal dog være med respekt for teenagerens grænser. Dette kan også være en sjov del af et arrangement i klubben, hvor der introduceres aktiviteter som f.eks. massage på ryggen af teenageren.
Min erfaring med ovenstående indsatser er, at både forældre og teenagere får input til, hvordan de kan skabe eller bevare en nødvendig fortrolighed og tilknytning til hinanden. Dette uden at skabe et pres på forældrene, ved at indkalde dem til samtaler, de ikke ved, hvordan de skal handle på, fordi de ikke "oplever sammenhæng". Resultatet af en mere aktivitetsbaseret indsats bliver, det er lettere at støtte teenageren, når livet bliver svært (for det gør det), og inden det bliver til mistrivsel.
Teenagespillet kan købes her:
Forfatter Helle Kjær - Rundt om barnet
Kilder
https://sst.dk/da/viden/sygdomme/psykiske-lidelser/boern-og-unge
Trivsel i det moderne børneliv. Stress og mestring
3
Comments