Forældresamarbejde med forældre med anden etnisk baggrund end dansk


Som pædagog møder du forældre fra mange forskellige kulturer, der er nemlig forskellige kultur i alle slags familier. Tænk bare over måden vi fejrer jul. Nogen spiser risengrød før andestegen i andre familier er det helt utænkeligt.


De fleste har dog en følelse af at dele kultur med andre etnisk danskere, vi har en fælles norm og forståelse af samfundet, nogen vil endda sige vi er et homogent samfund (Christian Horst og Thomas Gitz Johansen 2010). Derfor oplever pædagoger ofte, der er særlige udfordringer, når det gælder forældre med anden etnicitet end dansk. Danske forskningsprojekter, der fokuserer på forældresamarbejdet, udpeger i reglen særlige forhold der gør sig gældende, når vi taler om forældre fra MENAP landende (Gulløw og Kampmann 2021 og Palludan og Bjørg 2018). Forældrene ved ofte ikke, hvordan de skal "begå sig" i daginstitutionerne og skolerne. De kommer f.eks. ikke til arrangementer, forældresamtaler eller ind på stuen, når de skal hente deres barn. Mange synes heller ikke børnene skal lege ude, når det er koldt eller regnvejr. På den anden side betragter forældrene ofte pædagogerne som lærere, der er eksperter i opdragelse af børn. Dansk forskning problematiserer pædagogernes tilgang til forældrene som civiliserende eller patroniserende, når de vejleder ud fra en dansk værdisæt. Det er der selvsagt en farer for, hvis den professionelle ikke holder sig åben over for andre perspektiver. Igennem samtaler og møder med 100vis af forældre med anden etnicitet end dansk, har jeg erfaret, at langt de fleste forældre ønsker at få mere viden og gerne vil støttes i deres vej ind i forældreskabet i det danske samfund.


Derfor er det vigtigt, at pædagoger og lærere tør være nysgerrige, men også stille sig til rådighed med viden. Denne viden er selvfølgelig farvet, af de normer den enkelte pædagog eller institution finder vigtigst. Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at den viden der videregives spiller overens med de forventninger der stilles til barnet i samfundet herunder daginstitution og skole. Et særkende i Danmark og Skandinavien er, at børn skal kunne indgå i fællesskaber, fra de er små. Fællesskaber der rækker udover familien. Dette adskiller sig fra langt de fleste familier med anden etnisk baggrund, der i langt højere grad orienterer sig mod fællesskabet i familien eller klanen. MENAP landende har netop ikke en velfærdsstat og familien skal derfor både agere: bank, plejehjem, jobcenter osv. Denne forskel er vigtig at have in mente, når vi møder familierne, da de ikke er hverken dummere eller nødvendigvis mere religiøse end gennemsnits danskeren, men er socialiseret ind i en anden forståelse af, hvordan børn skal opdrages for at kunne klare sig i samfundet.


Derfor er det vigtigt, at du ikke kun er nysgerrig, du skal også turde bidrage med viden, når du ser en uhensigtsmæssig adfærd, der forhindrer barnets livschancer i Danmark. Eksempelvis er det vigtigt at være opmærksom på at børnene deltager i fødselsdage, ture ud af huset (også i kirke) og udklædningslege hvor drengene måske er klædt i kjole. Den slags aktiviteter er en del af fællesskabet i daginstitutioner og skoler. Hvis vi ikke tør viderebringe viden om dette, snyder vi forældrene for at kunne tage aktivt stilling til, hvornår deres barn skal være en del af fællesskabet, og hvornår det er okay at stille sig udenfor.


Ønsker du at vide mere om forældresamarbejde med forældre med anden etnicitet end dansk, og hvordan du kan håndtere det daglige samarbejde, kan du lære mere i dette online videokursus:





Litteratur

Karen Ida Dannesboe, Dil Bach, Bjørg Kjær samt Charlotte Palludan (2018) Parents of the Welfare State: Pedagogues as Parenting Guides udgivet i Social Policy and Society Cambridge: Cambridge University Pres


Gulløv E., Kampmann J. (2021) Civilisering af forældre – en del af børnehavens projekt?. Dansk pædagogisk tidskrift



36 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle