Barnets Lov - vi skal lytte endnu mere til børnene.
Af Helle Kjær
1. januar 2024 markerer en betydningsfuld milepæl for børn i Danmark. På denne dato træder Barnets Lov i kraft, hvilket implementerer endnu flere af Børnekonventionens rettigheder i den danske lovgivning. Loven er rettet mod at give barnet en central rolle i beslutningstagningen vedrørende foranstaltninger for børn, der befinder sig i sårbare positioner. Det indebærer ikke, at børnene skal påtage sig ansvar, men snarere at deres stemme skal høres og tages alvorligt, når de oplever mistrivsel i deres dagligdag, både i hjemmet og andre steder, hvor de tilbringer tid.
Barnets Stemme: Et Afgørende Perspektiv
Johannahuset, et krisecenter for børn og unge, illustrerer behovet for en strammere tilgang på dette område. Når børn føler sig nødsaget til at flygte fra deres familier på eget initiativ, er det et tegn på, at de voksne omkring barnet overser noget afgørende. Jeg har gentagne gange påpeget, at jeg har mødt sådanne børn og unge, også efter de selv er blevet forældre. Disse forældre kan være svære at hjælpe, da de ofte ikke selv erkender behovet for hjælp og har en stærk mistro til systemet. De ser ofte omgivelserne og barnet som problemet, i stedet for at se indad. Disse forældre skal hjælpes på særlige måder, hvilket jeg har skrevet om i andre blokindlæg. I dette indlæg fokuserer jeg på det væsentligste for indsatser ift. udsatte børn, nemlig børnene selv.
At lytte til barnets stemme
Hvordan lytter vi egentlig til barnets stemme, især når forældrene ikke er i stand til at tage ansvar for barnet? Det kræver en grundig forståelse af barnets perspektiv på psykologisk, sociologisk og pædagogisk niveau. Det, barnet siger, skal kontekstualiseres, idet det er relevant, om barnet taler med en voksen, der kender forældrene, eller en voksen uden tilknytning til dem. Det handler også om, hvordan barnet opfatter den pågældende voksen og den position vedkommende indtager i barnets liv.
"Kritiske sociologiske børneperspektiver"
Professor Hanne Warming fra Roskilde Universitet introducerer begrebet "kritiske sociologiske børneperspektiver," som indebærer en voksenforståelse, der ikke fastlægger, hvad det vil sige at være et "normalt" barn. I stedet begynder det med børneperspektivet gennem ydmyg og åben "emergent listening," som efterfølgende suppleres med en sociologisk perspektivering". (Warming, 2019) Den emergente lytning er dermed afgørende; vi skal lytte til, hvad barnet siger både nu og her, samtidig med at vi forstår barnets livssituation før og nu samt konteksten, barnet befinder sig i. Det barnet siger er altid en del af den proces barnet er i nu og her.
Et Praksis eksempel
Lad os se på et eksempel fra min egen praksis. Jeg har mødt en teenager, der fortæller, at vedkommende ikke kan klare at være sammen med sin mor. Barnet føler, at moderen taler ned til ham og ikke respekterer hans forhold til faderen, som moderen er fraskilt. Barnet har udviklet selvskadende adfærd og tegn på depression. Moderen bliver hidsig og råber, når barnet siger nej til hendes forslag. Barnet har også delt sin situation med en lærer, der svarede, at det er normalt med uoverensstemmelser i forholdet mellem forældre og teenagere. Moderen fremstår venlig og glad overfor barnet og har ingen kendte misbrugsproblemer. Dog har der været tidligere tilfælde af seksuelle overgreb i moderens familie og alkoholmisbrug i faderens familie. I et "kritisk sociologisk børneperspektiv" er det ikke nok at lytte til egen psykologisk forståelse af det at være teenager, som vi i eksemplet erfarer læreren gør. Der skal lyttes rundt om barnet og til den samlede historie. Altså skal familiens samlede historie om overgreb og misbrug indtænkes. Samtidig er det ud fra min erfaring altid sådan, at når et barn overfor en anden voksen fortæller om et liv i hjemmet, der er svært, skal det tages alvorligt. Børn er som udgangspunkt loyale, og ”angiver” kun forældre, hvis det er alvorligt.
Et psykologisk, sociologisk, pædagogisk-perspektiv - Rundt om barnet.
For sagsbehandlere på børneområdet betyder loven, at der skal tales mere med børnene. Dette gælder også børn der ikke har "en stemme" pga. alder eller andre udviklingsmæssige forstyrrelser. Som voksen der møder et barn, er det vigtigt at forsøge at aflæse børnene både indefra og udefra også selvom barnet er ganske lille og uden sprog.
Gennem mere end 20 år har jeg faciliteret samtaler med og om børn med fokus på psykologiske, sociologiske og pædagogiske perspektiver. Altså, hvad sker der inde i barnet (indefra perspektiv), hvad sker der omkring barnet (udefra perspektiv) og hvad kan vi gøre for at barnet kommer i trivsel (samskabelses perspektiv). Det glæder mig at lovgivningen, afspejler behovet for inddragelse af barnet i egen sag. Jeg håber, at kunne hjælpe kommuner med at implementere en tilgang, der betyder børnene oplever sig hørt og en værdig part i deres eget liv.
I den kommende tid vil jeg prioritere undervisning og træning i at inkludere barnets stemme i mit arbejde i Rundt om Barnet. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte mig på rundtombarnet@gmail.com.
Kilder: Warming, H. "Børneperspektiv en flydende betegner 2019: https://pedagogikkogkritikk.no/index.php/ntpk/article/view/1424/3308"
Video om barnets stemme og barnets lov.
Jeg er socialrådgiver, Cand. Soc., supervisor og familieterapeut med speciale indenfor: udsathed, integration, minoriteter, børn og unge med diagnoser og det udfordrende forældresamarbejde. Jeg afholder kurser og supervision i udsatte børn og unge, forældresamarbejde, forældresamtaler og tværfagligt samarbejde både fysisk og online. Desuden uddanner jeg medarbejdere i facilitering af socialt arbejde, herunder modellen Rundt om Barnet.