Martin kommer i børnehave, mor har igen glemt madpakken og garderoben er tom for skiftetøj. Martin har ud af de sidste 14 dage kun været i børnehave tre dage. Der bliver ikke givet besked, når Martin ikke kommer. Martin farer ind på stuen og bryder ind i Mohammed, Emil og Louises leg. Martin spørger ikke om han må være med, men kaster i stedet legoklodser på de andre børn. Han når lige at slå et af de andre børn før pædagogen stopper ham. Sådan fortsætter dagen, der må være en voksen i nærheden af Martin det meste af tiden. Martin bliver hentet 10 minutter efter lukketid, mor kommer med to lettere berusede mænd pædagogerne ikke kender, mor har desuden et stort blåt mærke på halsen.
Som pædagog oplever du ofte eller af og til, at du og dine kolleger bliver bekymret for et barns trivsel. Det ser du eksempelvis, når barnet har mange fraværsdage, er trist eller let kommer i konflikt med andre børn. Du oplever måske også som i ovenstående eksempel, at forældrenes adfærd vækker din bekymring.
Alle pædagoger ved, at de har underretningspligt, når et barn ikke trives. De ved også at den bedste hjælp for barnet er at de voksne omkring barnet samarbejder. Det kan derfor være svært at vurdere, hvornår vi selv har gjort nok og hvornår socialforvaltningen bør involveres.
I alle de år jeg har arbejdet med daginstitutioner og skoler oplever, jeg forvirring og frustration blandt pædagogerne, når de har sendt en underretning. Hvorfor sker der ikke noget. Forældrene ønsker måske ikke hjælp og socialforvaltningen lukker derfor sagen. Hvordan kan det overhovedet være?
Der er mange måder at være familie på
Heldigvis er og bør der være vide grænser for, hvordan familier må leve, og hvordan forældre opdrager deres børn. Det skal vi værne om, så stien ikke bliver for snæver. Vi ved dog også, at der er nogle forhold, der er så skadelige, at barnet vil få varige mén og mister muligheden for en normal udvikling. Når socialforvaltningen skal vurderer om en underretning er tilstrækkelig bekymrende til, at der skal skrides ind uanset forældrenes ønske, skal der ud over i helt beviselige eller bekymrende sager omkring vold og incest et større forarbejde til. Her er det vigtigt, at pædagogerne er dygtige til at beskrive, hvad de ser og hvordan det påvirker barnet. Jeg har gennemlæst et hav er underretninger og oplever jævnligt, at pædagogerne har svært ved præcist at beskrive deres bekymring. Eksempelvis skrives der: "Martin har mange fraværsdage i børnehaven, han har dårlige madpakker og glemmer dem sommetider. Martin kommer sommetider i konflikter med de andre børn og slår nogle gange. Martin er ellers en glad dreng, der gerne vil lege". På sin vis er det en fin beskrivelse. Pædagogen kan opleve at skulle forsvare sine betragtninger overfor forældrene og har et stærkt ønske om at bevare et godt samarbejde. Ovenstående underretning vækker typisk ikke så stærk en bekymring, at en socialforvaltning nødvendigvis vil presse forældrene til at indgå i et samarbejde. Derfor er det vigtigt, at du som pædagog er meget præcis i dine beskrivelser og bekymringer, således at socialforvaltningen har noget, de kan reagere på. Det er oftest bedst at disse bekymringer beskrives gennem et netværksmøde, da forældrene derved er med til at beskrive barnet. Vil forældrene ikke deltage i et møde, og du derfor er nødsaget til at skrive en underretning, er det min erfaring, at det er bedst præcist at skrive, hvor mange fraværsdage det drejer sig om, og hvorfor det er et problem... Altså "Martin har svært ved at finde ind i legen ,når han kommer, da han ikke har venner, når ham kommer så sjældent. Han har været væk X antal dage, uden besked fra forældre". Endvidere kan der skrives: "Martin udtrykker sig for tiden gennem aggressiv adfærd, når han vil i kontakt med de andre, han slår og kaster med legsager, vi skal være en voksen i nærheden" Det er desuden vigtigt at beskrive, at I ikke forstår, hvorfor mor kommer med fremmede mænd, og at I derfor er bekymrede for hendes velvære.
Altså er det vigtigste og bedste du kan gøre:
Tale med forældrene om dine bekymringer, tilbyde din støtte.
Hvis det ikke hjælper, så tilbyd et netværksmøde, hvor I taler "Rundt om barnet".
Hvis forældrene ikke vil det, må du til sidst skride til at underrette. Skriv så præcist som muligt, hvad du ser og hvorfor, det er et problem.
Det vigtigste er ikke altid, at du bevarer det gode samarbejde med forældrene, det vigtigste er, at du reagerer, når du ser et barn i mistrivsel, så må du dele ansvaret med socialforvaltningen. Heldigvis kan det for det meste lade sig gøre at bevare et godt samarbejde. Det kræver at du er autentisk, tydelig og ærlig i din kommunikation med forældrene og så en stor portion forståelse for familiers forskellighed, overskud og ressourcer.
Helle Kjær, Supervisor og underviser i forældresamarbejde og socialt udsatte børn.
Har du lyst til at komme på online-kursus i den svære forældresamtale "rundt om barnet "kan du klikke her: